Kommune rapporten 2014

Dette er den 3. Kommune Rapport der udgives af Servicemind. Rapporten indeholder statistik fra en række kvalitative målinger af kommunernes telefon service, og sendes til alle kommuner hvert år.

Rapporten består af et enkelt opslag, der via fletning af navn, målrettes direkte til den ansvarshavende i den pågældende kommune. Dette giver udsendelsen mere gennemslagskraft, og understreger at der ikke er tale om generisk marketings-post.

Der er lagt vægt på at præsentere en relativt stor datamængde på en overskuelig vis, og med et lækkert design der udstråler professionalitet og kvalitetsbevidsthed. I den nye 2014 version er der tilføjet en del ekstra data, der blandt andet viser andelen af opkald der blev behandlet korrekt, andelen der ikke blev, hvilke faktorer der gik galt og meget andet. Dermed har rapporten væsenlig mere data end tidligere, men stadig i et enkelt, overskueligt format.

Om Servicemind

Servicemind hjælper virksomheder med at arbejde professionelt med kundeoplevelsen. De udfører blandt andet servicemålinger og mysteryshopping der giver virksomheder mulighed for at se om de interne mål omkring service og kundehåndtering rammes.

Icemakers kampagne tryksag

wireframed har designet en tryksag til Icemakers, der sendes ud i en Direct Mail kampagne. Målet med brochuren var at ramme 3 udvalgte segmenter og præsentere hvert segment for 2 produkter i sortimentet.

Der er lagt vægt på en farverig, lækker tryksag, der understøtter den høje kvalitet af Icemakers ismaskiner. Temaet er sommer, sol og drinks, da de udvalgte segmenter især forventes at bruge is til deres drikkevarer.

Der blev også designet 2 forskellige typer produktblade der kan medsendes med mere information og tilbud.